Bruges ressourcerne rigtigt, når hjælpemidler står ubenyttet på depotet?
Næstved og Slagelse Kommune arrangerer sammen med Inteiro en workshop for vestsjællandske kommuner om hurtigere genanvendelse af hjælpemidler.
De kommunalt drevne hjælpemiddeldepoter er en succes. Med små driftsudgifter varetager depoterne en stor logistikopgaver og understøtter en effektiv genanvendelse af hjælpemidler. Depoterne holder udgifterne til nyanskaffelser nede og sikrer, at de anskaffede hjælpemidler virker efter hensigten gennem deres levetid. De fleste kommuner oplever dog, at visse grupper af hjælpemidler ophobes på depoterne.
Kommunerne bruger samlet op mod 2 mia. kr. om året på anskaffelse af genbrugshjælpemidler. Samtidigt bruges et ukendt mio. beløb om året på at klargøre og opmagasinere hjælpemidler, der ikke umiddelbart bringes i anvendelse. Der er dermed et økonomisk potentiale ved en hurtigere genanvendelse af hjælpemidlerne.
Og potentialet vil være stigende de kommende år. Det skyldes flere forhold:
- Hjælpemidlerne specialiseres når hospitalsopgaver overtages.
- Der vil komme et øget fokus på, at tilretninger (til næste borger) foretages af leverandørerne.
- Enkelte specialiserede hjælpemidler vil blive så dyre, at de er for dyre at købe, hvis de ikke udnyttes 100%.
- Hjælpemidlernes anbefalede levetider vil i højere grad skulle håndhæves.
På workshoppen vil vi drøfte motivation og rammer for genanvendelse af hjælpemidler på tværs af kommuneskel blandt vestsjællandske kommuner.
Efterspørger du også en workshop?
Måske skal jeres kommune også i gang med et systematisk samarbejde med nabokommunerne om genbrugshjælpemidler? Det økonomiske potentiale er til stede og samtidigt giver det også rigtig god mening at få hjælpemidlerne ud af depoterne og ud til dem, der har et behov.
Kontakt os på info@inteiro.dk hvis vi skal hjælpe jer i gang.