Sikkerhedsmeddelelser, Tilbagekaldelser og Utilsigtede hændelser

-det kommunale personale skal navigere i en kompleks verden, når de arbejder med hjælpemidler og velfærdsteknologier

Samfundet skal investere i hjælpemidler og velfærdsteknologier, hvis vi skal kunne hjælpe de stadigt flere borgere, der får brug for pleje og støtte. Men med velfærdsteknologierne kommer der også en øget kompleksitet i fx den kommunale pleje samt en øget risiko for at anvende teknologierne forkert eller uhensigtsmæssigt.  

Den større mængde udstyr i den kommunale pleje betyder også, at stadigt mere udstyr skal serviceres og vedligeholdes. Hertil kommer, at producenterne løbende bliver klogere på deres udstyr og fra tid til anden udsender sikkerhedsmeddelelser, der anviser korrektioner til deres udstyr. Årligt rapporteres mellem 350 og 510 sikkerhedsmeddelelser til Lægemiddelstyrelsen, som hospitaler og plejeinstitutioner skal reagere på. Tal fra FDA viser et stigende antal tilbagekaldelser.

De sidste mange år har der været et meget stort fokus på velfærdsteknologiløsninger. Spørgsmålet er, om vi ikke er kommet til det punkt, hvor vi skal flytte fokus og investeringerne over mod dels personalet, der skal navigere mellem de mange teknologier, og dels servicemedarbejderne der skal sikre, at udstyret virker efter producentens anvisning?

 


;